Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Barnets start

NÅR MIT BARN SKAL STARTE I NATURBØRNEHAVEN KRONENS MARK

Når jeres barn har fået plads i børnehaven, inviteres i til et kaffemøde, hvor I kan fortælle om jeres barn, jeres forventninger mm. og vi fortæller om børnehaven, mødet er uden jeres barn. På mødet aftaler vi hvornår I sammen med barnet kommer på besøg inden det skal begynde i børnehaven. Vi opfordre altid, hvis muligheden er der, at I lader jeres barn begynde gradvist i børnehaven, særlig hvis det drejer sig om et lille barn. Bliv her sammen med barnet lidt hver dag det første stykke tid. En fridag eller to fra jeres arbejde vil være godt brugt for at hjælpe barnet over den start, det kan være vanskelig.

For at børnene hurtigt skal falde til, er det vigtig, at de i begyndelsen møder så regelmæssigt som muligt, selv om det naturligvis ikke skal afholde jer fra at holde en fridag. Gå aldrig fra børnene uden at sige farvel, også selv om de græder. Børnene må hellere føle sig kede af det et øjeblik, end at føle sig svigtet. I er meget velkommen til at ringe for at høre, hvordan det går.

Hvis børnene har glædet sig meget til at begynde og alt går fint, skal I ikke blive overrasket, hvis barnet pludselig ikke vil herhen. Det er en almindelig reaktion, når alt ikke er nyt mere.
 

cykeltur