Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Handleplan for kost og bevægelse

I løbet af en institutionsdag skal børnene have dækket en stor del af deres energibehov. Vi bestræber os på at servere sunde og varierede måltider ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ligeledes har vi taget stilling til madkultur og hvad vi mener er vigtigt, i den pædagogiske aktivitet, som et måltid er.

Rammer omkring et måltid:

  • Vi prioriterer at sidde i små spisegrupper med 1 voksen, for at opnå nærvær og give plads til den gode samtale ved måltidet.
  • Børnene har faste pladser med faste voksne.
  • Vi bestræber os, at der er ro omkring det at komme til bord
  • Hvert bord har sit eget fad og skåle, så der ingen forstyrrelser bliver i form af voksne der går til og fra bordet hele tiden.
  • De voksne sørger for at inddrage børnene bedst muligt i oprydningen.
  • Alle børn tager selv mad og sender selv fade og skåle rundt
  • Vi bliver siddende ved bordet indtil størstedelen af børnene er færdige med at spise
  • Eftermiddagsmad spises i hytterne eller ved borde udenfor
pizza

 

Børnenes deltagelsesmuligheder i madlavningen

For at give børnene deltagelse i madlavningen har vi som oftest en ugentlig dag med bålmad, hvor børnene er med i hele processen: skrælle, skære, tilberede og tilsmagning. Vi har valgt at forsøge med en smør selv dag én gang i ugen. Vi prioriterer at børnene selv øser deres mad op. Vi tvinger ikke børnene til at spise op, da det er vigtigt at børnene lærer at mærke efter om de er mætte og lære at vurdere hvor meget de kan spise. Vi opfordrer til at man sørger for at spise noget mættende til eftermiddag og ikke kun frugt. Børnene dækker bord sammen med os og kan lejlighedsvis blive inddraget af Marlen i køkkenet til småopgaver.

kartoffler peber pizza 1pizza

Fuldkorn:

Vi serverer rugbrøds klapsammen til formiddag, og 3 gange i ugen får vi rugbrød til frokost. Vi spiser fuldkornpasta og fuldkorns produkter

Mælkeprodukter:

Vi serverer mælk til morgenmaden. Og ellers er mælk et forældrevalg derhjemme. Børnene får tilbudt forskellige former for mælkeprodukter: ost, hytteost, skyr, koldskål osv.

Indtag af sukker:

Der er altid vand i børnenes drikkedunke, og vi serverer saft ved særlige lejligheder. Vi anvender sukker i et meget begrænset omfang men vi ønsker også at give børnene et naturligt forhold til sukker. Vi giver sommetider børnene sodavands is, hvis det er meget varmt, da det også hjælper på at opretholder sukkerbalancen. 

Sunde fedtstoffer:

Vi er opmærksomme på bruges af både mættede og umættede fedtstoffer, vi bestræber os på at hoveddelen er de umættede fedtsyrer: Nødder, frø, olier, oliven, avocado, fisk.

Økologi:

Vi bruger forskellige økologiske produkter, bl.a. mælk og frugt.

Madpakker:

VI har udarbejdet en madpakke pjece, hvor vi giver gode råd og anbefalinger til madpakkens indhold osv. Vi tager udgangspunkt i ”GI’ MADPAKKEN EN HÅND”

  • BRØD: Helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • GRØNT: Snackgrønt, salat eller pålæg
  • PÅLÆG: Kød, æg, bælgfrugter eller ost
  • FISK: Mindst én slags fisk
  • FRUGT: Det friske og søde

Mærkedage:

Vi vægter hygge og traditioner højt, og vil derfor på mærkedage servere forskellige ting der kan indeholde sukker. Vi tror på at det er sundt at få et naturligt forhold til sukker og tænker selvfølgelig sunde alternativer ind.

Når man vælger at fejre sin fødselsdag i børnehaven, vil vi gerne at man kun medbringer én ting. F.eks: boller, kage, flødeboller, is, frugt eller lign. Vi frabeder os slikposer og slikkepinde. Når man som skolegruppe vælger at fejre sin fødselsdag hjemme, bestemmer man selvfølgelig selv, med vi vil gerne frabede os slikposer der skal med tilbage i børnehaven. 

skrælle kartoffler  skære grøntsager  skære grønt  kantaraller

Fra jord til bord:

Vi dyrker vores eget drivhus og højbede med forskellige grøntsager. Vi forsøger at tage børnene med i alle processerne, fra vi sår og tager grøntsagerne op til vi tilbereder dem. Vi gør gerne brug af naturens spisekammer, som vi også tilbereder sammen med børnene: svampe, hyldebær, hyldeblomster, kastanjer osv.